LITE FLITE NYHEDER

Trods høj popularitet, så har vi besluttet ikke længere at udsende gammeldags nyhedsbreve per email. I stedet vil vi opfordre vores venner til at følge og like os på de sociale medier, idet nyheder og informationer formidles bedre og hurtigere her. Bare klik på Facebook og LinkedIn ikonerne her til venstre, så er du i gang !

17.08.2017
Thomas Knudstrup ny administrerende direktør
Som del af Lite Flites løbende udvikling og drift mod fremtidens standarder og krav, er Thomas Knudstrup blevet udbævnt som ny CEO / administrerende direktør.

Tidligere CEO Søs Holstein har med begejstring overdraget denne position til Thomas og udtaler at hun er tryg og fuld af tillid til, at denne ændring vil være en stor fordel for Lite Flites kunder og firmaet selv.

Ud over at køre firmaet, vil Thomas være ansvarlig for, personligt at teste alt det nye udstyr :-)

21.12.2016
Nyt produkt: QRB Overhaul Kit, i en simpel æske
Vores næsten vedligeholdelsesfrie Quick Release Box, QRB, skal trods alt gennem et årligt tjek hvor enkelte dele skal skiftes. Vi introducerer nu et overhaul kit som inkluderer alle disse dele. Det hele leveres i en lille plastikæske der er let at overskue, og der medfølger både det specielle fedt, vatpinde og piberensere. Bare spørg efter et P/N 80049090 per QRB. Det bliver ikke lettere !

25.05.2016
Nyt produkt: Gummigulv, 2. generation
Sea tray, wet floor, gummigulv; Kært barn har mange navne... Alle redningshelikoptere der hoister ofre fra søen har behov for at begrænse den mængde vand der kommer ind i kabinen, og et gummigulv er en af de mest udbredte løsninger.

Dette er vorers nye, 2. generations gummigulv, som ikke længere er lavet af gummi men af flammehæmmende PVC, med selv-stående sider, knæpuder, vægtet sidedørs-flap, flaskeholdere og vandtætte gennemføringer for let adgang til stoleskinnerne. Designet tager selvfølgelig udgangspunkt i de erfaringer vores kunder har gjort gennem årene.

Vi ser frem til at præsentere denne løsning på RSM16 som afholdes af den European Rescue Swimmers Association (EURORSA) i juni i Italien.

Alle redningshelikopteroperatører og -fabrikanter er naturligvis velkomne til at kontakte os for nærmere information.


03.09.2015
Lite Flite opnår EN9100 certifikation
Det er med stolthed og glæde at vi nu kan annoncere, at vi har opnået EN9100:2009 certifikation for vores kvalitetsstyringssystem. Som teknisk ekvivalent til den amerikanske AS9100C standard, gør det os til en fuldblods kvalitetsleverandør til aerospace industrien og SAR helikopter operatører over hele verden.

Læs mere...
19.12.2014
Generationsskifte hos Lite Flite
Vi er rigtig glade for at kunne dele en dejlig julegave med jer: Hos Lite Flite har vi igangsat et generationsskifte for at sikre vores kunder en stabil fremtid - om vores fælles mission: At redde liv. Thomas Knudstrup, som mange af jer allerede kender, er den nye medejer.

Læs den fulde pressemeddelelse (på engelsk) ➔
02.04.2014
Search + Rescue Europe, april 2014 i København
Lite Flite sponserer denne 3-dages konference 7.-9. april, og vi vil vise vores helikopter redningsudstyr frem i området med forfriskninger. Som altid er publikummet ved denne slags arrangement dedikeret og har en masse erfaring. Vi ser frem til at mødes med, og lytte til, nye og kommende kunder, som de eksperter de nu engang er.

12.08.2013
Helitech International 2013
Lite Flite udstiller på messen Helitech 2013 som afholdes i ExCel, London, fra 24. til 26. september. Du er naturligvis velkommen til at besøge os på stand K02 og tage et kig på vores helikopter redningsudstyr.

18.06.2012
Quick Release Box Mk-4 markedsført
Mk-4 versionen af vores velkendte Quick Release Box (QRB) er nu på markedet. Fabriksnye QRB'er nu helt sorte med et antal væsentlige forbedringer i forhold til tidligere Mk-2 og Mk-3:

• Forbedret løfteplade med forbundne flige
• Ny bagplade med kun et enkelt skyllehul
• Undersænket beskyttelses gummiprop
• Sort-ioniseret, ridsefast overflade

Den forbedrede løfteplade med forbundne flige reducerer risikoen for, at fremmedlegemer, som for eksempel gummipropper, sætter sig fast inde i selve boxen. Denne løfteplade repræsenterer i sig selv en så væsentlig forbedring, at vi har valgt at gøre opgraderingen tvungen.

Læs mere...
04.05.2012
EuroRSA 2012 i Aalborg
Sammenslutningen af Europæiske Redningssvømmere (EuroRSA) holdt deres 2-årlige møde på Flyvestation Aalborg i starten af maj. Over tre solrige og meget smukke dage, delte sådan cirka 50 redningssvømmere fra hele Europa, Australien og USA erfaringer og oplevelser. De fandt endda tid til at lege lidt med en af de danske EH-101 helikoptere.

Lite Flite var inviteret til at vise redningsudstyret frem, hvilket vi stolt gjorde, og vi var meget imponerede over arrangementet og indholdet. Det var ganske enkelt drønskægt og uformelt !

01.02.2012
Ny Lanyard Connector
Tidligere i februar introducerede vi den nye lanyard connector, efter forespørgsel fra en kunde som søgte en lettere og sikrere måde at holde helikopter redderen sikret. I al sin enkelhed er det en kort strop med en krog eller en karabin som kan klipses på den midterste D-ring på QRB suspension strappen i den ene ende, og en låsetang til at klikke på vores click lock lanyards i den anden.

Ved at bruge denne lille strop og et hoist seletøj udstyret med en tilsvarende låsetang, kan redderen sikres i helikopteren, uden behov for et separat gunner belt. Når han returnerer fra hvad der f.eks. kan være koldt vand og med stive fingre, kan han sikres inden han overhovedet træder tilbage ind i helikopteren !

Læs mere...
10.10.2011
XL Hook Knife
Vores nye, ekstra store hook knife er designet efter forespørgsel fra mandskabet hos Eskadrille 722 i Karup. Denne hookknife har en åbning på hele 20 mm, rigeligt til at skære selv de tykkeste guide lines, kraftig webbing eller selv topløkken på fast ropes.

Hookknifen er fremstillet af laserskåret rustfrit stål og gemmer på to ekstra blade indvendigt. Håndtaget er lavet netop tykt nok til at sikre et godt greb, og netop tyndt nok til ikke at være for klumpet i en smal lomme.

05.10.2011
Nyt redder seletøj
Det nye seletøj til reddere, designet til den skotske kystvagt, blev vist frem for første gang på Helitech 2011.

Dette ekstremt komfortable seletøj er konstrueret uden skulderseler. Det særlige design af frontstykket gør, at mavebæltet låser sig fast om hofterne i tilfælde af at redderen skulle ende med hovedet nedad, hvorved det forhindres, at redderen glider ud af selen.

Seletøjet er udstyret med brede, fuldt polstrede, åbne benremme i alpin stil samt vores unikke elastiske ophæng der muliggør svømning og gang. Desuden er seletøjet forsynet med D-ringe til ophæng af grej samt en strop til fastgørelse af radio. For redderens sikkerhed, når han vender tilbage til helikopteren med våde og kolde hænder, har vi tilføjet både D-ring og kliklås tang på bagsiden, hvortil en lanyard let fastgøres. Alt i alt et fantastisk seletøj, specifikt designet til krævende helikopter SAR mandskaber.

Læs mere...




Arkiv

Newsletter #11, December 2014, English
Nyhedsbrev #11, December 2014, Dansk

Newsletter #10, February 2013, English
Nyhedsbrev #10, Februar 2013, Dansk

Newsletter #9, June 2012, English
Nyhedsbrev #9, Juni 2012, Dansk

Newsletter #8, April 2012, English
Nyhedsbrev #8, April 2012, Dansk

Newsletter #7, February 2012, English
Nyhedsbrev #7, Februar 2012, Dansk

Newsletter #6, October 2011, English
Nyhedsbrev #6, Oktober 2011, Dansk

Newsletter #5, December 2010, English
Nyhedsbrev #5, December 2010, Dansk

Newsletter #4, August 2010, English
Nyhedsbrev #4, August 2010, Dansk

Newsletter #3, February 2010, English
Nyhedsbrev #3, Februar 2010, Dansk

Newsletter #2, December 2009, English
Nyhedsbrev #2, December 2009, Dansk

Newsletter #1, October 2009, English
Nyhedsbrev #1, Oktober 2009, Dansk